28.2.12

Copenhagen Art Fair

I weekenden besøgte jeg Copenhagen Art Fair i Falkoner Salen. Det er efterhånden blevet en tradition, og jeg føler mig altid super inspireret bagefter. Så mange forskellige kunstnere, stilarter og materialer – og så er det jo bare fedt, at kunstnerne står klar til at fortælle om tankerne bag de enkelte værker. Det kan altså klart anbefales, at smutte forbi næste år!

På Copenhagen Art Fair for tre år siden faldt jeg pladask for et maleri af Kristina Dam – Desværre snuppede en anden det lige for snuden af mig. Siden er Kristina begyndt at lave lækre collager og de fineste tegninger, og jeg har længe luret med her. Denne gang var jeg så heldig, at få mit yndlingsprint af et træhus med hjem:


(Du kan købe Kristina Dams fine prints og litografier lige her)

Også en anden kunstner har jeg flere gange været forbi – Vike Pedersen, som laver silketryk på lærred. Han fortæller gerne om sin kunst, og hvor han finder de forskellige motiver. Mit blik faldt hurtigt på et lille tryk af en transformatorstation, og inden længe gik snakken om, hvor billedet var taget. Det viste sig, at netop denne transformatorstation står mellem Sorø og Ringsted, og hurtigt gik det op for min mand, at han da tydeligt huskede netop denne fra sin barndom (hans bedsteforældre bor meget tæt på). Det er da lidt sjovt, og selvfølgelig skulle det med hjem!


(Det lille tryk er en del af "Artmoney-konceptet", som i hovedtræk går ud på at benytte kunst som alternativt betalingsmiddel. Jeg synes, at det er et spændende koncept, som jeg helt sikkert skal læse mere om, men billedet blev nu ligeså meget købt fordi jeg godt kunne lide det og pga. historien!)

2 kommentarer:

  1. Hej Marie!
    Er også super glad for dem - og så var det bare sådan en dejlig dag! :-)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer! Tak fordi du vil være med :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...