30.4.12

loppetitis?

Jeg tror måske, at jeg lider af en sjælden sygdom; Loppetitis! :-)

I går var jeg på loppetur i det nordsjællandske sammen med en god veninde, og endnu engang kom et par små ting med hjem. Blandt andet fandt jeg et lille gammelt, men vistnok ubrugt, trykkerisæt - Jeg glæder mig sådan til at lege med det!






Og så vil jeg også gerne sige tak for jeres søde modtagelse af min første Give Away! Jeg er så glad for, at I vil være med - og at I deler så flittigt :-)

28.4.12

Loppestof



Sidste weekend var jeg på et lille bitte loppemarked, men trods størrelsen (omkring 10 stader), fandt jeg masser af gode sager. En af tingene var en kuffert fyldt med stof til 2 kr. stykket! Jeg tror, det er gamle møbelstofprøver, men kvaliteten er super fin, og jeg kunne simpelthen ikke lade det ligge. Hvad stoffet skal bruges til, ved jeg ikke endnu, men måske nogle små makeuppunge eller foer til et eller andet. Gode ideer modtages gerne :-)

27.4.12

GIVE AWAY!

SAVILA fylder 2 måneder i dag, og det skal fejres! Derfor udlodder jeg hele 4 fine præmier, nemlig Mr. Racoony (s tvilling), en lille blå hjemmegjort makeup-pung/clutch og to flettede armbånd!




Alt du skal gøre for at deltage er:

1 lod for en kommentar på dette indlæg (Husk at skrive din email, hvis du ikke har en blog).
2 lodder for at være/blive fast læser.
2 lodder for at skrive et indlæg om min giveaway på din blog.
2 lodder for at linke til min giveaway i sidebaren på din blog (Brug venligst øverste billede).
Der er altså mulighed for 7 lodder i alt - HUSK at skrive hvor mange lodder, du deltager med!

Ih, jeg håber sådan, at I vil deltage! :-)

26.4.12

Flere armbånd!



Jeg har fået lavet lidt flere armbånd. Denne gang flettet bomuldssnor, og de samme mellemled som tidligere. Det er virkelig så simpelt. Jeg elsker nemme projekter, som alligevel giver et super resultat! Hvis du også har lyst til at flette armbånd, kan du finde masser af tutorials på Pinterest - for eksempel lige HER.

I morgen fylder bloggen 2 måneder - og det skal da fejres med min første GIVEAWAY!

Så kom endelig forbi igen i morgen! :-)

25.4.12

Magasiner!

Mens det regner og blæser udenfor, hygger jeg med masser af boligmagasiner.

BoligLiv bliver leveret til døren en gang om måneden - Jeg elsker det blad! De engelske magasiner køber jeg en gang i mellem. Jeg synes det er rart med lidt inspiration, som rækker udenfor vores egen lille andedam - og så har begge magasiner virkelig lækre billeder.

"Alt for damerne - INTERIØR" er det første gang jeg køber, og desværre formentlig sidste gang. Havde sådan håbet på endnu et (ikke alt for dyrt) magasin fyldt med inspiration, men jeg synes mest af alt, at det er én stor reklame - og ved en hurtig optælling er de 60 ud af ca 120 sider enten "køb det her" eller egentlige firmaannoncer, og så kunne jeg jo næsten ligeså godt have kigget bladet fra et storcenter igennem.

Har du et yndlingsblad - og hvad synes du om Alt for damernes nye boligmagasin?

23.4.12

Et hemmeligt projekt


Jeg er gået i gang med et hemmeligt projekt til en veninde. Jeg er på dybt vand her, og jeg håber virkelig det lykkes!

22.4.12

Nu som øreringe!




Endnu et lille projekt med neglelak og læder. Er selv mest tilfreds med øreringene på det første billede, og jeg tror måske, at jeg vil tilføje en farve eller to på de andre. Hvad synes I?

(Jeg beklager de lidt triste billeder, men gråvejret driller!)

19.4.12

Jeg folder papir....



... (formentlig) til en uro!

Jeg er ved at afprøve forskellige former og farver, og jeg har efterhånden en nogenlunde idé om, hvordan den skal se ud.

Men, men - Jeg mangler noget karton i "neon-melon"/"neon-koral", og det er bare ikke til at finde nogen steder! Er der mon nogen der kender et sted, hvor det kan fåes?

16.4.12

Pyntede hårnåle





Jeg har leget lidt videre med læder og neglelak, og er egentlig ret glad for resultatet. Inspirationen kommer herfra. Jeg er allerede gået i gang med det næste projekt med samme materialer :-) Glæder mig til at vise det!

15.4.12

Fødselsdage, Lopper og Koncert!

(Fødselsdagsgaver)

(Perler fundet på loppemarked)

(Vaskebjørn fra Royal Copenhagen fundet på loppemarked)

(Et fint og let stel til 12 personer fundet på loppemarked)

Weekenden har indtil videre stået på 2 x fødselsdag hos søde venner og loppemarked i Valbyhallen. Lopperne var simpelthen så billige, at man skulle tro det var løgn! I aften skal jeg til koncert med min søster - Det glæder jeg mig til!

Har I haft en god weekend?

13.4.12

Mr. Racoony




Mr. Racoony er en sofistikeret herre, som elsker at sidde foran pejsen og læse store tykke bøger. Han er altid velklædt, og han går ikke ud uden sin butterfly, også selvom han bare skal en tur i skoven. Mr. Racoony er meget klog, og han har altid et godt råd, hvis man er i tvivl om noget. 

12.4.12

Sig goddag til...

Miffy!




Miffy er en lille kanin, som elsker solskin, og at ligge og dase hele dagen. Miffy er lidt ubeslutsom, men hendes livret er helt bestemt softice med masser af chokoladekrymmel!

Da jeg sad ved symaskinen i går, fik jeg pludselig lyst til at lave nogle små dyr. Formen og ansigterne poppede ligesom bare frem, og så var der jo ikke andet at gøre, end at komme i gang! Jeg elsker virkelig følelsen af kreativitet, der bobler. Miffy er lavet af bomuldslærred, og det småblomstrede stof er fra en meget gammel H&M-top.

Og, så må jeg da også lige sige tak til Anne Sofie, som i dag har lavet et indlæg om 3 nye blogs, som hun synes er værd at holde øje med - og Savila er en af dem! Jeg er bare så glad for, at hun har lagt mærke til de små ting, jeg går og laver! Så - Tusind tak Anne Sofie! :-)

11.4.12

Kjoledrømme

Midt i gråvejret, blæsten og regnen drømmer jeg om sommerkjoler. Disse er fundet på MissSelfridge.com.

10.4.12

LoppeLicious



Et par lopper hoppede med hjem i går! Tre små lysestager i hvidmalet jern og et "tændstikæske-cover" (mon det virkelig hedder det? - har aldrig set sådan et før) til den samlede sum af 50 kr.

Jeg er rigtig glad for mine små køb, selvom det egentlig ikke er en stil, jeg normalt går efter. Min kære mand mener dog, at de ville gøre sig bedst i sommerhuset (som vi ikke har, og ikke får råd til lige foreløbig!), men mon ikke han ændrer mening, når stagerne har fået en lille makeover?

6.4.12

Simple smykker

... uden for meget halløj! :-)



(Bomuldssnor og guldfarvede mellemled)

GOD PÅSKE!

5.4.12

Hjemmegjort armbånd

I går havde min søde veninde fødselsdag, og udover en fin sort/neongrøn jumper (herhjemme kaldet "bamsedragt"), så fik hun dette hjemmegjorte armbånd. Det er første gang jeg leger med flere snore og endedupper, og jeg synes det var ret svært at lukke dem, uden at de blev ridsede! Heldigvis blev hun glad for det alligevel :-)


(Armbåndet er lavet af bomuldssnor, guldfarvede mellemled og tjekkiske glasperler)

4.4.12

I ♥ Notebooks

En af mine allerstørste svagheder er notesbøger! Det lyder måske lidt fjollet, men ligesom andre har en svaghed for sko eller tasker - Ja, så har jeg det altså sådan med nye, smukke og lækre notesbøger. For lidt tid siden flyttede et par fra MiniMega ind, og i går blev samlingen endnu større, da jeg faldt over to fra Hay. Jeg glæder mig allerede til at fylde dem med tegninger og skriblerier!

Har du også et eller andet, som du bare ikke kan gå forbi uden at snuppe lidt med hjem?



3.4.12

Gavekort

Svigermor har fødselsdag i dag, og i år har hun ønsket sig et medlemskab af Haveselskabet. Derfor har jeg lavet dette gavekort til hende - med blomstertema naturligvis!




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...