30.11.12

Vinder!


På den helt og aldeles gammeldaws måde, har jeg trukket en vinder af min lille før-jule-giveaway. Den heldige vinder blev Westmose - og jeg håber virkelig, at du bliver glad for træer og snefnug! :-)

Tak til alle jer, der har deltaget :-) 

29.11.12

Give Away



Så er det ved at være sidste chance for at deltage i min lille GIVE AWAY - Jeg trækker en vinder i morgen kl. 21! Du kan deltage lige HER.

Og så vil jeg da også gerne lige sige TAK til alle jer, som allerede deltager! Tak for de søde kommentarer! Det er fedt at se, at der er kommet et par nye læsere til, og jeg håber, at høre mere til jer i fremtiden :-)

28.11.12

Overraskelse!


Igår aftes var vores rigtig gode venner forbi til middag, og de havde en fin overraskelse med! Som jeg skrev i forrige indlæg, så laver jeg jo pakkekalendere hvert år - og det har jeg gjort de sidste mange år. Sidste år var det blandt andre dette vennepar som fik - og tænk sig - i år har jeg fået en retur! Det har jeg aldrig fået før - og jeg er helt vildt overrasket og glad for den - Så tak Maria og Christian! :-)

P.s. Min ikke spor krea-interesserede veninde har virkelig gjort sig umage med tallene - De er tegnet spejlvendt og skåret ud i fint papir - Thumbs up til hende! :-)

27.11.12

2 x Pakkekalender, Tjek!



Jeg laver hvert år pakkekalendere til venner og familie. Nogle gange laver jeg fem, andre gange kun én - og det er aldrig de samme, der får to år i træk. I år får en veninde og et familiemedlem lidt ekstra decemberhygge - og så får min søde mand en helt speciel adventskalender, som jeg håber, at han bliver glad for :-)

26.11.12

GUF

Op til jul sniger der sig altid lidt ekstra guf ind herhjemme. I stedet for slikskålen - som godt kan gøre det lidt svært at styre mængderne, der bliver indtaget - har jeg i år lavet de her små glas :-) Ideen kom delvist fra den her på Pinterest og delvist fra Life of Brian - hvor Brian sælger oddernæser, jaguarøreflipper og ulvebrystvortechips - og det synes jeg jo stadig er møg-sjovt! :-)



25.11.12

Masser af konfekt!




 Vi har fejret min mors fødselsdag og lavet konfekt i lange baner! Hvad har du brugt weekenden på?

24.11.12

Wrap it up #2




Lidt mere gaveindpakning - denne gang med hjælp fra hama-hjortene, neonfarvet muresnor, glimmerlim og maskingtape :-)

23.11.12

Pynt til julegaverne



Jeg har lavet hama-pynt til julegaverne - og selv om den måske hører sig til i en anden årstid, så har en lille kanin også sneget sig med :-)

15.11.12

Små dyr...

De her små dyr var på tilbud i den lokale Netto til 5 kr. stykket - så de blev hapset med hjem, og de ligger nu og venter på at blive en del af julens pynterier :-)






8.11.12

En lille by

Jaja, jeg ved godt, at jeg skrev at træerne skulle pakkes væk indtil den første december... Men så var der nogen, der byggede to huse - Og i løbet af natten er der også dukket en lille hjort op. Og NU kan jeg jo ikke bare jævne den lille by med jorden, vel!? :-)

Husk at DU kan VINDE to træer magen til i min GIVEAWAY lige HER :-)



7.11.12

Wrap it Up #1

Så er de første julegaver pakket ind! Jeg har leget lidt med hamaperler og stempler, og jeg synes faktisk, at det er blevet rigtig fint - også selvom det vist ikke står heeelt lige :-) Jeg har så mange ideer til gaveindpakningen i år - Jeg håber, at jeg får det gjort - og får vist det her på bloggen! Er du også gået i gang med gaveindkøb og indpakning?



6.11.12

KählerAMOK?

I weekenden var jeg på lagersalg hos Kähler i Næstved. Jeg vidste godt, at det er et rigtig farligt sted for min pengepung - så jeg havde taget manden med som bagstopper. (Heldigvis) virkede det ikke - og se lige hvor mange fine sager vi fik med hjem :-) Tror måske vi gik lidt Kähleramok!?









2.11.12

GIVE AWAY


Jeg er stadig helt tosset med mine nye "juletræer", og jeg vil gerne dele glæden med én af jer. Derfor kan du vinde to træer magen til og to hama-snefnug i denne før-jule Give Away!

Jeg trækker en vinder den 30. november - så træer og snefnug kan få lov at pynte det meste af december hos vinderen :-)

Alt du skal gøre for at deltage er:

1 lod for en kommentar på dette indlæg (Husk at skrive din email, hvis du ikke har en blog).
2 lodder for at være/blive fast læser.
2 lodder for at linke til min giveaway i sidebaren på din blog.
Der er altså mulighed for 5 lodder i alt - HUSK at skrive hvor mange lodder, du deltager med!

1.11.12

Lysestager




Ligesom flere andre i blogland, har jeg været i gang med at lave lysestager. Projektet har været i tankerne længe, men jeg kunne ikke forene papirsler med stearinlys, og skulle derfor finde et alternativ. Efter flere snakke med damerne i Panduro, som desværre ikke kunne love at papirsler og selvhærdende ler ikke er brandfarligt, faldt valget på Fimoler. Det er lidt tungt at arbejde med, men jeg synes egentlig at resultatet er blevet rigtig fint. Specielt efter to lag lak :-) De øverste stager er inspireret af Normann Copenhagens "True feelings"-lysestager, den nederste af Louise Langaards blondestager.

Du kan se flere stager her og her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...