10.4.12

LoppeLicious



Et par lopper hoppede med hjem i går! Tre små lysestager i hvidmalet jern og et "tændstikæske-cover" (mon det virkelig hedder det? - har aldrig set sådan et før) til den samlede sum af 50 kr.

Jeg er rigtig glad for mine små køb, selvom det egentlig ikke er en stil, jeg normalt går efter. Min kære mand mener dog, at de ville gøre sig bedst i sommerhuset (som vi ikke har, og ikke får råd til lige foreløbig!), men mon ikke han ændrer mening, når stagerne har fået en lille makeover?

6.4.12

Simple smykker

... uden for meget halløj! :-)



(Bomuldssnor og guldfarvede mellemled)

GOD PÅSKE!

5.4.12

Hjemmegjort armbånd

I går havde min søde veninde fødselsdag, og udover en fin sort/neongrøn jumper (herhjemme kaldet "bamsedragt"), så fik hun dette hjemmegjorte armbånd. Det er første gang jeg leger med flere snore og endedupper, og jeg synes det var ret svært at lukke dem, uden at de blev ridsede! Heldigvis blev hun glad for det alligevel :-)


(Armbåndet er lavet af bomuldssnor, guldfarvede mellemled og tjekkiske glasperler)

4.4.12

I ♥ Notebooks

En af mine allerstørste svagheder er notesbøger! Det lyder måske lidt fjollet, men ligesom andre har en svaghed for sko eller tasker - Ja, så har jeg det altså sådan med nye, smukke og lækre notesbøger. For lidt tid siden flyttede et par fra MiniMega ind, og i går blev samlingen endnu større, da jeg faldt over to fra Hay. Jeg glæder mig allerede til at fylde dem med tegninger og skriblerier!

Har du også et eller andet, som du bare ikke kan gå forbi uden at snuppe lidt med hjem?



3.4.12

Gavekort

Svigermor har fødselsdag i dag, og i år har hun ønsket sig et medlemskab af Haveselskabet. Derfor har jeg lavet dette gavekort til hende - med blomstertema naturligvis!




24.3.12

Weekend!



Årets første jordbærtærte på altanen hos en veninde og så afsted til fødselsdag. Det skal nok blive en dejlig weekend! Hvad byder din weekend på?

22.3.12

Prikkede påske-niner...






Der er efterhånden begyndt at dukke en masse påskepynt frem i Blogland. Herhjemme har vi aldrig pyntet til påske, men jeg føler mig alligevel lidt inspireret af de mange fine ting. På Pinterest faldt jeg over disse fine origami-kaniner - Jeg synes dog det så lidt indviklet ud, og jeg har derfor lavet tre andre versioner. Tutorials til foldning af de tre små niner findes på YouTube her, her og her.

(Den opmærksomme vil nok genkende MiniMega-papiret - Jeg har taget en kopi af et ark til prøve-niner, og har derefter lavet dem i det "rigtige" papir.)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...