30.1.14

Bedre sent end aldrig // Free Printable Calenders




Jeg har altså ikke lige nået det der med en ny kalender før nu. Hverken den til tasken (savner den gode gammeldaws slags, kan bare ikke finde en lille og pæn én) eller den til væggen herhjemme.

Jeg har derfor kigget mig lidt omkring på det store internet, og har fundet en HEL MASSE fine kalendere, som du helt gratis kan downloade og printe - hvis du da ikke har klaret det med kalenderen for laaang tid siden! Der er i hvert fald noget for enhver smag. Selv har jeg valgt den nedenfor fra OhTheLovelyThings, printet på hvidt karton og samlet den med metalklemmen fra HAY (se den på instagram). Simpelt, nemt og hurtigt.


//Sandra


Find mig på Instagram HER
Følg med via Bloglovin HER
Se mine pins på Pinterest HER  

29.1.14

Hej derude!

(Et udpluk fra Instagram de sidste par måneder)

Det er ved at være 5 måneder siden sidste indlæg - og det er simpelthen så ærgerligt. Jeg er dog glad for at se, at flere af jer er blevet hængende, og at der stadig er en del der kigger forbi! Og der er da også en forklaring på fraværet.

I efteråret 2013 startede jeg i nyt job. Det er rigtig fint, og jeg er glad for at være der. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det også har været hårdt at starte et nyt sted med nye kolleger og i en funktion, som jeg lige skulle vænne mig til. Jeg har været super træt om aftenen, og kreativiteten har derfor været sat lidt på hold. Jeg har selvfølgelig stadig fulgt med på jeres blogs og på Instagram - men indlæg her og kommentarer i Blogland har ikke været i overflod!

Nu er jeg ved at være klar til et nyt år, med ny energi og masser af ideer, som bare venter på at blive ført ud i livet! Jeg elsker mit lille frirum her på bloggen, og jeg kan mærke, at jeg skal have kreativiteten tilbage i hverdagen. Jeg håber, at I stadig har lyst til at være med!

Jeg er også gået i gang med at ændre lidt på bloggens udseende (igen), og kan ikke rigtig finde ud af, hvilken vej jeg skal gå. Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker - trods jeg nok stadig ændrer lidt her og der! Og så kom jeg til at tænke på - Hvor læser I egentlig blogs henne? På computeren, på Ipad'en eller mobilen? Jeg bruger nok efterhånden mest vores Ipad, da jeg synes, at det er det nemmeste. Synes der er ret stor forskel på, hvordan blogdesign virker på de forskellige ting. Men er det egentlig stadig visning på computerskærmen man skal prioritere, eller bruger de fleste tablets eller mobil nu?

Anyways, jeg glæder mig til at skrive meget mere i den nærmeste fremtid!

//Sandra


Find mig på Instagram HER
Følg med via Bloglovin HER
Se mine pins på Pinterest HER  

4.9.13

Wedding Planner #2

Her er et par billeder mere fra vores venners bryllup sidste år. Denne gang er det oppyntningen og borddækningen. Vi lavede blandt andet bordkort, menuer, konfetti og guilander med hjerter. Igen var alt "home made", og vi var super stolte af resultatet :-)














 Billederne er i øvrigt taget af en af mine venner - den super dygtige, og super rare, fotograf Lars Hauschildt.

Find mig på Instagram HER
Følg mig via Bloglovin HER
Se mine pins på Pinterest HER

3.9.13

Wedding Planner #1

Sidste år på denne tid hjalp jeg vores gode venner med planlægningen af deres vinterbryllup d. 10.11.12. Det startede med invitationerne, derefter oppyntning og så borddækning og alle de små detaljer. Det blev så fint, og måske det kan være til inspiration for nogle af jer, der går og planlægger lige nu. Dels på grund af årstiden, dels fordi vores venner ikke er til det store tjuhej, valgte vi at gå den klassiske vej - og holde det hele i hvid, sølv, glitter og mint.

Invitationerne, som er det første jeg vil vise, blev lavet i photoshop og printet på lækkert papir herhjemme. Det tog lidt tid at få det hele rigtigt, men det var også en hyggelig proces (synes i hvert fald bruden og jeg)! :-)




Flere gange i løbet af dagen og aftenen blev jeg spurgt, om jeg mon arbejdede som bryllupsarrangør - Ih, sikke en drøm det ville være! :-)

Find mig på Instagram HER
Følg mig via Bloglovin HER
Se mine pins på Pinterest HER

19.8.13

Julemarked?


Jeg går med tanker om en stand på et julemarked. Hvilket ved jeg ikke endnu - og hvad jeg skal sælge - ja, det er også stadig på idestadiet. Jeg tror dog virkelig, at det kunne være hyggeligt - også i processen med at få gjort alle ideerne til virkelighed i løbet af de næste måneder.

MEN, jeg kunne altså godt bruge et par råd fra erfarne julemarkedssælgere! Hvilket marked er det bedste, hyggeligste, det med mange besøgende? (Og i en nogenlunde nærhed til København i bil?) Og er der mon nogen derude, som også går med tanker om en stand, som vil dele deres overvejelser?

Find mig på Instagram HER
Følg mig via Bloglovin HER
Se mine pins på Pinterest HER
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...